Kapitel 27.

Den skæve valmue.
Denne historie forgår lidt i år 1574 og i 2005.
Karin lukker øjnene og vågner igen, hun ser lamperne fra operationsbordet og vågner stille og roligt hun bliver ført ind i et andet rum med hende mor og far ved siden af, hendes far begynder at læse i en lægebog som er Mikkel bartskæres, han fortæller Karin den er meget gammel, hun begynder at huske det, på forsiden af bogen var der et billed af en skæv valmue, hun begynder at huske den, men vil ikke fortælle om det hele når der jo er sket så meget.

Bogen er slut

Kapitel 26.

Elverfolket danser i tågen.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin lå i sin seng og tænkte, hun havde bare lyst til at komme tilbage til sin egen tid, selv om at hun intet husker derfra. Hun tog ned til Kloge Maren for at få hjælp til hvordan hun kom hjem til hendes tid. Kloge Maren sagde hun havde ventet på Karin. Kloge Maren ville have hendes bælte så hun kunne se hvad der skette. Kloge Maren så en tåge, Karin fik afvide at hun snart ville se en tåge som hun skulle gå ind i og så kom hun hjem. Karin var nød til at fortælle Mikkel hun måtte rejse.

Kapitel 25

Gifttyde.
Denne historie forgår i år 1574.
Mikkel beder Karin løbe ned til Mads Byfoged, så Jens riise kan blive sat i fange hullet. Mads Byfoged tror ikke på at Jens riise havde lagt gift ned i hans medicin men Jens riise indrømmer det, og bliver sat i hullet.

Kapitel 24.

Vagt og vente tid.
Denne historie forgår i år 1574.
Mikkel spørg Karin om hun vil med ned til Christianes grav, Karin svare ja og de går sammen derned. Karin fortæller Mikkel at Jens riise havde hældt en slags pulver ned i hans medicin, Mikkel tror ikke på Karin men tænker sig godt om, han tror til sidst på hende og de holder vagt så han ikke gør det mere så de kan tage fat i ham.

kapitel 23.

Et syn i natten.
Denne historie forgår i år 1574.
Jens riise var på besøg hos Mikkel. Mikkel gik ud for at hente øl, og Karin ser at Jens riise hældte en slags pulver ned i Mikkels medicin. Karin vidste ikke hvad det var, og sagde derfor ikke noget. Jens riise gik hjem og Karin stod op og kiggede ud af vinduet, Lau seksfinger kom og bad om øl, ved det vindue som Karin sad ved. Hun ser en mand som lige er blevet hængt ude for hendes vindue.

Kapitel 22.

De gale koner.
Denne historie forgår i år 1574.
Da Karin og Mikkel kommer hjem fra kloge Maren løber en flok gale koner hen mod deres hus. Mikkel tager det helt roligt, for han tror ikke det har noget med ham at gøre. De smadre døren, og løber ind og angriber Mikkel, de kaster æg og  potteplanter efter ham. Karin vidste ikke hvad hun skulle gøre så hun kiggede på, konerne gik og mikkel var havde det dårligt med sig selv. Konerne kom fordi at Mikkel havde dræbt deres mænd ved at give dem forkert medicin.

Kapitel 21.

Hun vil se.
Denne historie forgår i år 1574.
karin tager med Mikkel til Kloge Maren og beder om hjælp, Kloge Maren fortæller Mikkel ''Hun vil se'' Mikkel forstod intet af det men, da de skal til at gå, stopper Kloge Maren Karin og fotæller hende, at hun drømmer og er i et sort rum, og ikke høre til i denne tid.

Kapitel 20.

Djævlens grin.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin løber hjem, en fremmed dreng kommer brasende ind, og tager noget af deres mad. Karin fortæller ham at han skal ud, han siger hun er en dårlig tigger hun aner ikke hvad han taler om, han fortæller at han var der inde ved bryllupet og stjal deres mad. hun giver ham noget sidste mad og beder ham gå. Hun går ind i stuen Mikkel er der og er helt skræmt og sveder og ryster, hun prøver at finde ud af hvad der er galt, han fortæller at nede i kælderen var Djævlen. Hun tror ikke på ham og forslår at gå ned og kigge, men det ville han ikke lade hende gøre. Hun spørg om han vil have noget øl, men nej han vil have brandevin. Han spørg hende om hun vil med ned i kirken, for at spørge gud om hjælp, hun svare ja, men nægter at bede.

Kapitel 19.

Onde rygter.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin tog ned i byen for at købe noget brød og mere mad. Hun kunne høre konerne snakke i køen, de snakkede om Mikkel, om at han dræbte mennesker ikke hjalp dem. Karin fik nok og besluttede sig at løbe hjem og fortælle Mikkel om hvad folk snakkede om. Da karin løb kom en ben ud, det var Lau seksfinger der spændte ben, han spurgte om han kendte hende, men Karin blev sur og slog efter ham. Hun løb hjem.

Kapitel 18.

To bartskæere - én badestue.
Denne historie forgår i år 1574.
Jens riise er kommet til byen, og er også bartskære. Mikkel skal til en slags badestue, hvor man kan hjælpe de syge, der er syge mennesker, både mænd og damer, der svømmer nøgne sammen, Karin kom med. De kiggede alle sammen på Karin og snakkede om hende, de var alle sammen sure over at det var Mikkel der var kommet og ikke Jens riise. Efter hånden som Mikkel havde sagt hvad de skulle, døde de flere og flere. Mikkel mister kunder.

Kapitel 17.

Øjenbryn som svalevinger.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin og Mikkel snakker om Christiane da Karin skal have hendes tøj på, de begyndte at snakke om stranden, men det ville han ikke sagde han. Hun spørg efter hvorfor, han fortæller at Christiane engang tog derned, uden han vidste noget som helst, en fugl kom ned fra himlen af og fortæller hende at hun dør en fredelig nat om meget få dage, hun kom hjem og fortalte det, og så døde hun en fredelig nat få dage efter. Karin spørg så hvordan hendes øjenbryn ser ud, han fortæller at de er meget smukke. Så var hun helt ligeglad med hvad Lau seksfinger sagde. Han fortalte så at Christiane og Lau seksfinger havde haft noget kørende i deres forhold. men at Mikkel allerede havde fundet en hun skulle giftes med, han var 35 år og hun skulle føre 15 når de skulle giftes.

Kapitel 16.

Et minde banker på.
Denne historie forgår i år 1574.
karin snakker med mikkel, hun ligger i hendes seng og slapper af. Hun siger lige pludselig hendes far er læge, Mikkel undre sig over hvorfor hun så ikke er hjemme hos ham. Han spørg om hendes far. Men hun har allerede glemt alt om ham igen.

kapitel 15.

Flæsk og  kål.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin kommer hjem til Mikkel Bartskære, og denne gang bliver hun lukket ind. Karin for søvn og mad, men en uge efter bliver hun syg, hun har mellemøresbetændelse, han fortæller hende hvad der hjælper, han giver hende en slags suppe, og giver hende et bad, hun for Christianes tøj på, og en hue, da hendes hår er for kort.

Kapitel 14.

En finger for en skål suppe.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin lagde sig til at sove i en høstak, og vågner med en gammel dame foran sig, damen siger hun karin kan få suppe, hvis hun henter en Tyvefinger til hende. Karin henter en Tyvefinger og for suppe, Karin for brød hvis hun henter en Tyvefinger mere. Det gør Karin og får sit brød.

Kapitel 13.

Trommer, fløjter og trompetfanfarer
Denne historie forgår i år 1574.
Karin går rundt i byen for at finde mad, hun kunne ikke finde noget, hun tænkte på da hende og Hr ingen gik over til den fremmede dame i gården, måske kunne hun få mad der men det gik ikke. Hun gik mere rundt ude i byen men så kunne hun høre dårligt musik og folk løb rundt som aldrig før, hun møder drengen fra da hun sad bag tremmer hun for fat i ham, og spørg hvad der sker, hele Gaffnbæc var åbenbart til bryllup, brudeparet kastede med penge, til både fattige og dem der ikke var. Hun fik samlet et par små penge ind til lidt brød. Hun kom med ind i den går hvor brudeparet og mange fra byen var, hun fik utrolig meget mad der, hun spiste så meget hun slet ikke noget og smage hvordan det smagte. det begyndte at blive mørkt og folk gik, hun fandt et brændt gammelt hus hun lagde sig derind så blæsten ikke gjorde at hun frøs.

Kapitel 12.

Når kragen skriger tre gange.
Denne historie forgår i år 1574.
Hr ingen og Karin går ned til en strand, en krage flyver forbi og skriger tre gange. Karin spørg nysgerrigt hvorfor kragen skriger tre gange, Karin for som svar af Hr ingen at det er fordi der er en der skal dø. Lige pludselig falder Hr ingen om og er død.

Kapitel 11.

Hr ingen.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin vågner i høet og en gammel mand kigger på hende, han mangler et ben, og Karin beslutter at hjælpe ham. Han beder hende om at kalde hende Hr ingen. Han er en gammel soldat, og skaffer brød til hende.

Kapitel 10.

Tiggertøs.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin falder i søvn ved kirkegården, men vågner op igen, da det var for uhyggligt. Drengen med de seks fingre, spørger hvor hun bor henne. Hun fortæller hvad vejen hedder og hvad nummer. Han forklare hende at ingen vil have en tiggertøs. Hun er ligeglad og tager hen til huset alligevel. Da hun kom hen til huset fik hun en dør i hovedet, blev råbt lidt af og smidt ud.

Kapitel 9.

Hvem snøfter i vildnisset?
Denne historie forgår i år 1574.
Karin ser et tomt hus, da hun går rundt. Hun ser noget der rør sig, det er en gris. Hun bliver så forskrækket at hun løb. Hun løber hen til en kirkegård, hun falder over en gravsten. Hun læser på den, og ser at det er Mikkel bartskæres datter Christiane som ligger der. Hun kunne derfor så regne ud det var 413 år siden Christiane var død.

Kapitel 8.

Varulv.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin forsøger at finde hjælp hos mange mennesker, da ingen gider at snakke med hende giver hun op. En fuld dreng er ved at tabe en tand. Hun forsøger at hjælpe ham. Hun for så at vide af ham, at hun er grim og at det var grimt at hendes øjenbryn var ved at gro sammen. Han fortæller hende, at hun ligner en ulv og at hun er vandskabt ligesom ham, da han har seks fingre.

Kapitel 7.

Et muggent hul i gaffnbæc.
Denne historie forgår i år 1574.
Karin er endt i et mørkt hul med tremmer og hø. Hun ser en dreng. Han kigger godt og grundigt på hende, og fortælle hun ikke ligner en engel eller en horekælling.
Karin bliver sat ud fra hullet, da en anden mand skulle ind fordi han havde stjålet et får.
Karin begynder at tigge vagten om tøj, varme og mad da hun ikke har noget, men han er ond og smider hende bare ud i det kolde luft uden mad og vand.

Kapitel 6.

Hvorfor er de klædt ud?
Denne historie forgår i år 1574.
Karin kommer til en verden som jo er helt anderledes, hun bliver kastet op på gabestokken, og folk står foran hende og snakker om hende og nogle gætter på hun er en engel kommet fra gud. Der bliver råbt horekælling. Karin var nøgen og derfor gloede folk sådan på hende. En præst kom frem og skulle sige hvad hun var, han sagde direkte hun var en tiggertøs, han gav hende en kappe på så hun ikke skulle stå nøgen ude midt i det hele.

Kapitel 5.

Søvn under Nælder og hyld.
Stine vind og skæv prøver på at være sammen med Mikkel, det går ikke så godt da Else Hjulmagers vil hjælpe ham med at komme sig over sin datters død. Stine vind og skæv prøver på at blive gift og få børn med mikkel, men det vil han ikke.

kapitel 4.

Karin ligger i stuen på syghuset og en læge kommer ind og fortæller hende hvad der skal ske med hende, og hvorfor hun er der.
Hun er der pågrund af en blindtarmsoperation, han fortæller hun skal opereres.
Hun for også at vide at det ikke er hendes far der skal operere hende selv om at han er læge.

Kapitel 3.

Historien forgår i år 1574.
Efter Karins tur på sygehuset, kommer hun til en helt anden verden, hun ser sig omkring og kan ikke genkende stedet, der var helt tomt og rodet. Der er helt tomt ingen mennesker, der ligger skrald over alt.

Kapitel 2.

Karin ligger på sygehuset og skal have en blindtarmsoperation.
Hun er meget nervøs men det er ikke så slemt, da hun kender lægen fra hendes far.

Kapitel 1.

kapitel 1.
Historien forgår i ar 2005.
En pige ved navn Christiane, er alvorligt syg.
hendes far som er bartskære tager til kloge Maren og søger hjælp. Hendes far Mikkel for at vide at datteren dør, og at han for en ny datter, og at Christiane vil dø en fredelig nat.

Opgave 6.

6. ....

Opgave 5.

5.  Karin:
alder 12
køn pige
personlighed, Sød, rolig

Opgave 4.

4. hun har været der i et år.

opgave 3.

3. i den første verden som karin er i er der mere ordenligt blandt andet på gaderne, og i den verden hun kom til er der slet ikke orden der ligger skidt og lort ud over det hele.

Opgave 2.

2. først er han lidt sur på hende, så bliver han sød og invitere hende indenfor og behandler hende ordenligt.

Opgave 1.

1. i den ene verden er sproget meget normal så man snakker på sin egen måde, og i den anden verden snakker de meget gammeldags og på en helt anden måde.